En usikker verden

De første måneder af Donald Trumps præsidentskab har ændret befolkningens syn på alliancen med USA og styrket tilslutningen til europæisk samarbejde om udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og emner relateret til forsvar. Det viser tryghedsmålingen "En usikker verden". Undersøgelsen bygger på en internetsurvey til 2022 repræsentativt udvalgte i Danmark, som YouGov har gennemført 27. marts – 7. april 2025.

De mange kontroversielle mediehistorier fra USA har ikke fået befolkningen til at skrue ned for nyhederne. Tværtimod svarer 63 pct., at de har fulgt mere med i medierne på grund af Trump og hans hold. Særligt blandt ældre borgere oplyser en stor andel, at de følger mere med i nyhederne.

Andelen, der ser USA som allieret, er faldet fra 54 pct. i 2023 til kun 7 pct. i 2025. Til gengæld ser næsten hver femte nu USA som en modstander. 48 pct. undgår amerikanske varer.

Kun 1 pct. udtrykker begejstring for Trump-regeringen, mens 3 pct. nærer håb eller forståelse. Til gengæld er over 70 pct. bekymrede, og mere end halvdelen oplever foragt, frustration, skuffelse eller vrede. 40 pct. oplever frygt og/eller afmagt. 25 pct. føler trang til at protestere over den amerikanske politik.

5 pct. regner personligt med bedre tider under Trump. 19 pct. af de beskæftigede frygter, at deres virksomhed eller organisation lider skade. 56 pct. forudser, at Trump-regeringens handelspolitik mv. vil skade deres pensionsopsparing.

Hver anden vurderer, at amerikanske trusler om at overtage Grønland med militære midler udgør en reel fare, mens 42 pct. tror på muligheden for amerikansk overtagelse mod grønlændernes ønske.

Befolkningens gennemsnitlige tryghed er siden efteråret 2024 faldet til et lavpunkt, der kun er nået en enkelt gang før i tryghedsmålingerne, nemlig i højinflationsperioden i slutningen af 2023. Andelen af decideret utrygge ligger på et højt niveau, og aldrig før er der målt så få rigtigt trygge.

Også den økonomiske tryghed er faldet. Svarene passer med Danmarks Statistiks forbrugerindeks, der i marts 2025 nåede minus 30,8, dvs. den mest pessimistiske forventning siden 1979-80, inkl. finanskrisen. Det sker på et tidspunkt med rekordvækst i dansk økonomi.

Ud over økonomisk utryghed, finder vi statistisk signifikante effekter på trygheden af Trumps Grønlandspolitik. Derimod har oplevelsen af et svigt mv. fra USA mere generelt eller de skærpede konflikter om Ukraine øjensynligt ikke ramt befolkningens tryghed i hverdagen.

Trump-regeringens håndtering af krigen i Ukraine opfattes som pro-russisk. Kun 15 pct. mener, at USA forsøger en fair fred for både Ukraine og Rusland, mens 59 pct. er uenige.

Bedømmelsen af Rusland er stærkt kritisk. 78 pct. tror ikke på, at Ruslands erobringstrang stopper med Ukraine. Bekymringen for, at Vesten ikke kan levere et effektivt modsvar til Rusland, er steget markant til 6 ud af 10 - mod 4 ud af 10 ved krigens start. Frygten for, at krigen kan ende i atomkrig, er faldet til lidt under 41 pct.

To tredjedele støtter fortsat militær hjælp til Ukraine, og Danmarks indsats får gennemsnitligt 6,78 ud af 10 point i opbakning fra befolkningen. Opbakningen er løbende steget siden maj 2022. 

55 pct. støtter at sende europæiske soldater til Ukraine som led i en fredsløsning - en holdning, mange ville have afvist for to år siden. Kun 14 pct. synes, at EU skal følge USA, hvis amerikanerne genoptager samarbejdet med Rusland.

Støtten til øgede forsvarsudgifter er vokset fra 47 pct. i marts 2022 til 55 pct. nu. 62 pct. er enige i, at "oprustning for at undgå krig er uomgængeligt." Halvdelen støtter nu massiv udvidelse af værnepligten - mod kun 18 pct. for tre år siden.

Der er ingen klar folkelig konsensus om finansieringen af de større forsvarsudgifter. Hverken besparelser, højere skatter, øget arbejdsudbud eller gældsstiftelse/brug af statens formue kan samle et almindeligt flertal.

30 pct. ser gerne pensionskasser investere i våbenaktier.

Støtten til at opprioritere Hjemmeværnet er vokset fra 39 pct. i 2022 til 53 pct. nu og holder sig stabil.

64 pct. vil styrke forsvarssamarbejdet i EU hurtigst muligt. Kun 7 pct. er mere eller mindre imod. Endnu flere – 69 pct. – støtter udvikling af fælles forsvarsindustri. 57 pct. støtter indlemmelse af britiske og franske atomvåben i EU's forsvarspolitik.

Dansk accept af en fælles udenrigspolitik i EU har historisk bygget på de enkelte medlemslandenes vetoret i alle vigtige spørgsmål. Nu ønsker 55 pct., at vetoretten svækkes for at gøre samarbejdet mere effektivt. Kun seks pct. er helt eller delvist imod. Modstanden mod at smide lande ud af EU for brud på fælles beslutninger er næsten forsvundet.

Tilliden til EU er vokset med 1,4 point siden 2017 og overstiger nu tilliden til den danske regering og Folketing.

Selvom krigen i Gaza har delt vandene, også i Danmark, har kun få oplevet egentlige konflikter over emnet. Otte procent har personligt oplevet en enkelt eller få konflikter med eller mellem mennesker, de selv kender. Yderligere otte procent har oplevet det flere gange. 77 procent har derimod ikke oplevet konflikter om emnet.

39 pct. udtrykker bekymring for antisemitismens udbredelse i Danmark. 15 pct. har personligt oplevet negative udtalelser om jødiske danskere, men kun få har oplevet egentlige konflikter om Gaza-krigen. 18 pct. har oplevet, at de selv eller andre er blevet mistænkeliggjort på grund af kritik af Israel.

58 pct. er bekymrede for, at myndighederne er for dårligt forberedt på alvorlige kriser. Bekymringen er særligt stor blandt ældre borgere.

Næsten 6 ud af 10 har mad og drikke til tre døgn som anbefalet, og flertallet kan holde varmen uden ekstern forsyning. Men kun halvdelen er forberedt på strømafbrydelser, og endnu færre har FM-radio til kommunikation.

Kun 4 pct. har talt med naboer om krisehåndtering, og kun 2 pct. kender til lokale beredskabsplaner. På arbejdspladser kender kun 15 pct. til kriseplaner.

39 pct. af 60+-årige har tre døgns forsyninger mod kun 16 pct. af 18-29-årige. 59 pct. af ældre har FM-radio mod 18 pct. af unge.