Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Vi stemmer sammen -stem med!

BL -Danmarks Almene Boliger

Om donationen

Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
BL -Danmarks Almene Boliger
Støttet beløb
371.456 kr., år 2025
Delmål
Styrk civilsamfund, debat og demokrati

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Kampagnen byggede ovenpå erfaringer fra folketingsvalget 2022 hvor vi også sendte opgangsplakater ud. Boligorganisationerne kendte derfor konceptet og efterspurgte det op til KV/RV og melder at det fungerer godt som oplysningsgreb. Som noget nyt prøvede vi valgfestpakker som skulle gøre valget til en social begivenhed. Det blev ligeledes taget positivt i mod og mange afholdt valgfester i boligområderne.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi kan se på vores evalueringer (se vedhæftede slides), at deltagerne vurderer, at kampagnen har medvirket til at øge opmærksomheden på valg i deres boligområder. Kampagnen kan derfor have været medvirkende til at stemmeprocenten er øget overordnet set og markant i områder, som indsatsen i særlig grad ønskede at påvirke. F.eks. i Tinbjerg, Gellerupparken og Vollsmose, hvor stemmeprocenten er øget med henholdsvis 14,2, 3,9 og 8,0 procentpoint. Se evt. artikel (https://shorturl.at/7xEU6 )

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Til næste gang vil vi gerne lave endnu flere valgfestpakker, da de 50 pakker allerede var udsolgt efter 14 dage og de har fået positiv evaluering fra modtagerne. Vi ville have mulighed for at nå endnu flere boligorganisationer og beboere hvis call'et var kommet tidligere, da mange frivillige har brug for at planlægge arrangementer og indsatser i god tid før valget (dette er selvfølgelig kun muligt ifbm. KV/RV).

Delmål

Styrk civilsamfund, debat og demokrati

Et civilsamfund, en debat og et demokrati, som befolkningen har lyst til at deltage i, skaber tryghed og tillid. Vi vil opbygge viden om civilsamfund og frivillighed, gøre den offentlige debat bred og baseret på viden og styrke det demokratiske engagement blandt dem, der er underrepræsenterede.

Mere om vores fokusområde Styrk civilsamfund, debat og demokrati