Om donationen
Donationen går til, at Forbrugerrådet Tænks frivillige økonomi- og gældsrådgivere kan besøge elever på FGU- og EUD-skoler for at holde engagerende workshops om privatøkonomi, penge og forbrug med det formål at fremme elevernes økonomiske trivsel og fastholde dem i uddannelse. Hver 9. unge dansker mellem 18 og 30 år har nemlig ondt i økonomien og gentagne problemer med at betale regninger. En stor del af dem trives markant ringere end deres jævnaldrende, med hyppigere søvnproblemer, dårligere helbred og lavere livstilfredshed. Rod i privatøkonomien øger også risikoen for at droppe ud af sin uddannelse. Der er derfor god grund til at hjælpe unge til at have det bedre med deres økonomi. Siden 2014 har Forbrugerrådet Tænk i partnerskab med TrygFonden drevet projektet ”Plus på Kontoen” med det formål at forebygge unges problemer med økonomi og gøre økonomi til noget, vi taler med unge om – også når det giver ondt i maven. Før Covid-19 var besøg på ungdomsuddannelser en af Plus på Kontoens populære aktiviteter, og der er fortsat stor efterspørgsel fra uddannelsesinstitutionerne på at få besøg af de frivillige rådgivere ude på skolerne. Donationen gør det muligt at genstarte uddannelsesbesøgene, gøre dem landsdækkende og samtidig tilbyde kurser til undervisere og vejledere i at støtte de unge i håndtering af deres økonomi. Ambitionen er at nå ud til ca. 25.300 elever på FGU og EUD i løbet af de kommende to år.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Forbrugerrådet Tænk
- Støttet beløb
- 3.596.013 kr., år 2022
- Delmål
- Parat til uddannelse
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Både uddannelsesbesøg og kompetenceudvikling af fagpersoner er, som planlagt, nu forankret i driften af FBRTs Økonomi- og gældsrådgivning som forebyggende indsats. Aktiviteterne fortsætter således med fuld kapacitet efter projektets afslutning. Vi har i dag 46 aktive og engagerede frivillige formidlere og flere på vej til at håndtere den fortsatte efterspørgsel på workshops. Også aktiviteter og materialer til fagpersoner fortsættes.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
1: Uddannelsesbesøg
• 64 frivillige formidlere rekrutteret i 8 centre – landsdækkende
• 4131 unge deltog på 135 workshops og angiver større interesse og mod på at tale om økonomi
2: Kompetenceudvikling
• Over 400 fagpersoner har deltaget i aktiviteter
• Over 90% af fagpersonerne svarer, at viden og værktøjer fra kompetenceudvikling til dem kan bruges i deres praktiske arbejde
• 22% af skolerne er i dag Økonomi Plus-skole
35.752 elever har modtaget støtte direkte eller indirekte
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Aktiviteterne var valgt pba projekt Plus på kontoen (10 års partnerskab med TrygFonden) og er de helt rigtige til at starte samtalen om et svært og tabubelagt emne: Eleverne oplever, at økonomi handler om hverdagslivet, og at deres engagement er værdsat. Fagpersonerne oplever, at aktiviteterne gør dem i stand til at opspore, understøtte og hjælpe elever med økonomiske problemer. Og de frivillige formidlere oplever, at deres indsats er meningsfuld.
Delmål
Parat til uddannelse
Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt udgangspunkt i livet – både økonomisk og socialt. Vi vil sætte ind før problemerne opstår og arbejde for, at flere børn og unge gennemfører grundskolen og en ungdomsuddannelse for at styrke deres fysiske, mentale og sociale trivsel og fremtidige muligheder i livet.
Mere om vores fokusområde Parat til uddannelse