Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Trygge Relationer i Vuggestuen

Københavns Universitet

Om donationen

Donationen går til et delprojekt i det igangværende projekt ”Trygge relationer i vuggestuen”, som gennemføres i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune. Forskerne vil afprøve effekten af indsatsen Tryghedscirklen, der skal styrke vuggestuepersonalets evne til at ”have barnets sind på sinde”. Voksnes evne til at ”have barnets sind på sinde” kaldes Mind-Mindedness og er evnen til at behandle børn som individer, der har følelser og tanker, og hvis adfærd er intentionel og målrettet. Børn har et stort behov for tilknytning, og det er veldokumenteret, at hvis børn har en længerevarende utryg tilknytning til deres primære omsorgsgivere, så udgør det en risiko for deres følelsesmæssige udvikling. Da langt de fleste danske børn i alderen 0-2 år er i dagtilbud mindst 30 timer om ugen, er kvaliteten af børnenes tilknytning til personalet derfor afgørende. Målet er at teste, om indsatsen er anvendelig til at fremme trivsel og mental sundhed for børn i de danske institutioner.
Region
Landsdækkende
Type
Forskningsprojekt
Modtager
Københavns Universitet
Støttet beløb
999.578 kr., år 2021
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Efter projektets afslutning har Høje-Taastrup Kommune valgt at uddanne lokale COS-C-facilitatorer for at understøtte den fortsatte implementering af principperne i praksis og udbrede dem til øvrige personaler og vuggestuer. Så vidt vi ved, er det dog endnu ikke lykkedes at etablere et supervisions- eller fagligt sparringsnetværk, som kan understøtte implementeringen.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet blev gennemført med det planlagte antal deltagere trods Covid-19-forsinkelser. Effekten på personalets repræsentationelle Mind-Mindedness (kodning af MM ift. to børn pr. personale, baseret på interviewdata) er evalueret, og kodningen af interaktionel MM er næsten færdig (kodning af MM baseret på samspil). Videobaserede kodninger af bredere samspilskompetence er gennemført, og analyser af alle outcomes gennemføres i efteråret 2025.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Man kunne med fordel have reduceret antallet af gruppesessioner og tilføjet video-feedback til det enkelte personale eller direkte feedback "på gulvet". COS-C-materialet er generisk, og personalets egne eksempler fra praksis kunne med fordel have været understøttet af egne videooptagelser i kombination med det generiske materiale. Forskning viser, at videofeedback styrker læring og ændring af praksis, og dette kunne sandsynligvis have øget effekten. Vores design tillod dog ikke sådanne ændringer