Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Trivsel på Campus Kolding

Kolding Kommune

Om donationen

Med donationen ønsker Campus Kolding at styrke trivslen for studerende på første og anden årgang ved at uddanne trivselsambassadører, som skal fremme fællesskaber blandt de cirka 1.500 studerende og være ressourcepersoner for studerende i forhold til trivsel. De 30 trivselsambassadører skal rekrutteres på tværs af de fire uddannelsesinstitutioner Syddansk Universitet, IBA Erhvervsakademi, UC SYD og Designskolen Kolding til et forløb, hvor de bliver certificerede som trivselsambassadører. Forløbet indeholder 100 timers uddannelse i temaer som fx fællesskaber og gruppedynamikker samt kommunikation og konflikthåndtering. Trivselsambassadørerne forpligtiger sig til at stå for aktiviteter for 1. og 2. års studerende, og ambitionen er at skabe et endnu bedre studiefællesskab med særligt fokus på unge, der har eller har haft stress, ensomhed og angst inde på livet.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
Kolding Kommune
Støttet beløb
347.800 kr., år 2023
Delmål
Klar til livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
De positive resultater fra forløbet giver et solidt fundament for at videreføre og skalere konceptet som en metode til at forebygge/afhjælpe mistrivsel. Udviklingen af indsatser for medstuderende bliver lettere for hver uddannelsesrunde, i takt med ambassadørerne opbygger erfaring. Det er dog en udfordring at finde tid til indsatsarbejdet samt finansiering af nye forløb. Fremadrettet vil man samle eksisterende indsatser i en fælles værktøjskasse, der tydeligt beskriver, hvordan de gennemføres.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Den oplevede trivsel og særligt deltagernes handlekompetence er højnet. Samtlige oplever, at forløbet har givet dem viden og værktøjer til at styrke deres egen trivsel, mens 76 % oplever, at det har styrket deres evne til at skabe fællesskabende og trivselsfremmende indsatser for andre unge. Ved projektets afslutning har trivselsambassadørerne allerede iværksat 2 indsatser og en 3. gennemføres i september 2025 – rettet mod de ca. 1500 nye studerende, som kommer til Campus Kolding.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Rekrutteringen havde nogle udfordringer og foregik primært ad hoc samt via opslag på sociale medier. Forventningen var 30 trivselsambassadører, det blev siden reduceret til 24. Antal tilmeldte endte på 22, hvoraf 17 gennemførte. Til efterfølgende forløb forventes rekrutteringen at blive nemmere. Vi har nu ambassadører, der fungerer som troværdige talspersoner. Dertil kommer evalueringens klare resultater og de studenterrettede indsatser. Allerede nu har flere studerende tilkendegivet interesse.

Delmål

Klar til livet

Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.



Mere om vores fokusområde Klar til livet