Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Strukturel forebyggelse

Vidensråd for Forebyggelse

Om donationen

Donationen går til at tilvejebringe viden om strukturel forebyggelse som et værktøj til at øge folkesundheden. I de senere år er der kommet en øget opmærksomhed på, at strukturel forebyggelse er effektiv til forebyggelse og sundhedsfremme og måske især til at forebygge social ulighed i sundhed. Strukturel forebyggelse bruges til at gøre det sunde valg til en integreret del af hverdagen og i mindre grad et spørgsmål om et individuelt valg. Med donationen vil forskerne samle den eksisterende viden om effekten af strukturel forebyggelse inden for KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og præsentere den i en temarapport målrettet politikere, embedsværk og forvaltning på nationalt og lokalt niveau. Det skal give politikere og beslutningstagere et forskningsbaseret grundlag at prioritere og træffe beslutninger ud fra til gavn for danskernes sundhed.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Vidensråd for Forebyggelse
Støttet beløb
1.700.000 kr., år 2022
Delmål
Sundere liv

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Den trykte rapport, 2-pagere og explainer er sendt til en lang række nøgleinteressenter, og der har siden offentliggørelse foregået en omfattende kommunikationsproces gennem en lang række konferencer, møder og temadage med politiske nøgleinteressenter og deres embedsværk nationalt (fx Social- og Boligministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet og Folketingets sundhedsudvalg) og lokalt (Danske Regioners sundhedsudvalg, Sund Ny Netværket og Center for Forebyggelse i Praksis).

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Målet blev indfriet, idet vi har oplevet stor efterspørgsel på temarapporten og de afledte kommunikationsprodukter (fx 2-pagere, explainer og virtuel morning talk) hos målgrupperne. Vi lancerede i samarbejde med Mandag Morgen og har skrevet flere kronikker og debatindlæg, og har præsenteret rapporten for nøgleaktører som fx KL, Sund By Netværket, Danske Regioner, NGO’er, Dansk Selskab for Folkesundhed, Folketingets sundhedsudvalg, Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og Socialministeriet.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
De valgte aktiviteter har bidraget til at opnå projektets formål. Dog blev den planlagte konference efter aftale erstattet af oplæg for folketingspolitikere og deres embedsværk, fx Folketingets Sundhedsudvalg, Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen, samt for Danske Regioners sundhedsudvalg, ved KL’s sundhedskonference og på temadage i samarbejde med KL’s Center for Forebyggelse i praksis, da vi vurderede, at dette ville have større impact end en enkelt konference.

Delmål

Sundere liv

Mindre rygning, begrænset alkoholforbrug, mere motion, mindre stress og bedre søvn. Vi vil bidrage til, at voksne let og hurtigt kan få hjælp til livsstilsændringer, og at flere lever længere og med bedst mulig livskvalitet.
Mere om vores fokusområde Sundere liv