Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Sansegynger og tyngdebamser

Dagplejen Skjern, v. Skjern Dagtilbud

Om donationen

Med donationen kan Dagplejen Skjern købe sansegynger og tyngdebamser til legestuerne. De særlige gynger og dyner skal øge trivslen for børn, der lever i udsathed, ved at påvirke de primære sanser og hjælpe børnene til at regulere nervesystemet, så de bliver beroligede og kan slappe af blandt de øvrige børn.
Region
Midtjylland
Type
Projekt
Modtager
Dagplejen Skjern, v. Skjern Dagtilbud
Støttet beløb
9.180 kr., år 2024
Delmål
Klar til livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektets med tyngdebamser og sansegynger har givet os faglige dialoger i legestuegrupperne, bl.a. om de fællestræk vi har set hos børnegruppen, som særligt har søgt tyngdebamserne og sansegyngerne, og det har gjort os nysgerrige på, hvilke sansemæssige aspekter der er i spil. Det har medvirket til, at vi har opmærksomhed på sanserne og sansebearbejdningens betydning i de pædagogiske aktiviteter, vi sætter i værk i legestuen, og at vi får det italesat.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har set, at tyngdebamserne er en rigtig god ‘medspiller’ til samlinger i legestuefællesskabet. De skaber samlende opmærksomhed og når et barn sidder med tyngdebamsen, skaber det øget ro i koppen, -især for en del af de børn, som ellers oplever høj grad af kropslig uro. De vælger bamserne til og har lettere ved at være en del af samlingen i længere tid. Sansegyngerne er vi stadig i gang med at øve os på, hvordan vi bruger mest hensigtsmæssigt, men de har helt sikkert et potentiale.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Tyngdebamserne lever fuldt ud til vores forventninger, men sansegyngerne har vi endnu ikke set det fulde potentiale af. Dem skal vi øve os på at få integreret bedre i legestuen. Én af årsagerne er, at de skal hænges op og tages ned hver gang, fordi vi deler lokaler med andre brugere. Vi får snart nyt legestuelokale, hvilket giver mere idéelle forhold til ophæng af sansegyngerne, og bedre muligheder for at gøre os erfaringer med, hvordan sansegyngerne kan blive et godt pædagogisk redskab.

Delmål

Klar til livet

Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.



Mere om vores fokusområde Klar til livet