Om donationen
Donationen går til et pilotprojekt, der skal give flere børn og unge oplevelser i naturen. Børn kommer mindre ud i naturen end tidligere på trods af, at undersøgelser viser, at mange børn og forældre gerne vil mere ud i naturen. Men familierne mangler tid og inspiration til, hvad man kan lave udendørs. Med donationen vil Landsforeningen Natur & Ungdom etablere et tilbud i tilknytning til børnehaver, friskoler og SFO’er, hvor man kan ”gå til natur”. Tilbuddet skal hjælpe forældre til at give deres børn et forhold til naturen og de mange aktiviteter, man kan lave i den. I første omgang etableres et samarbejde med fire børnehaver, to SFO’er og to friskoler om tilbuddet Naturpatruljen. Frivillige fra Natur & Ungdom vil introducere aktiviteter for børnene 1-2 gange pr. institution, hvor forældrene har mulighed for at se, hvad tilbuddet går ud på. Herefter etableres Naturpatruljer, som mødes 8-10 gange over en periode på 6-12 måneder. Ambitionen er, at mindst 450 børn deltager i pilotprojektet, der efterfølgende skal udbredes i hele landet gennem Natur & Ungdoms lokalforeninger.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Landsforeningen Natur & Ungdom
- Støttet beløb
- 637.520 kr., år 2023
- Delmål
- Klar til livet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Forankringen af Naturpatruljerne er delvist lykkedes, og flere lokalforeninger tager ejerskab over tilbuddene. De nye aktiviteter og deltagere skaber energi og potentiale, men kræver fortsat støtte for at blive fuldt integreret i foreningernes drift. Ved at fastholde opbakning, sparring og ressourcer kan de nye tilbud blive en naturlig og bæredygtig del af N&U’s lokale fællesskaber. Der er yderligere delvist rejst penge til det opfølgende projekt og udsigt til at finansiering er i mål i 2025.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektet har nået de fleste mål inden for perioden, med særligt høje resultater i antal børn, der har mødt Naturpatruljen. 7 fungerende samarbejder er etableret, to på vej og tre er opløst. Vi har udviklet en bæredygtig model og antallet af frivillige overstiger forventningerne. Mindre forsinkelser i opstart af enkelte patruljer og skæv kønsfordeling er identificeret som læringspunkter. Erfaringerne danner et solidt grundlag for "Sammen om Naturen 2.0".
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Der kunne med fordel være givet mere plads til modningen hos lokalforeningerne, der har haft brug for en længere opstartsperiode end forudset. Den store aldersspredning gjorde det sværere at markedsføre tilbuddet samlet. Kommende indsatser opdeles derfor mellem førskole og skole alder. De frivillige vil som udgangspunkt helst børn i skolealderen. Men som pilotforsøg har det giver god mening at teste det hele og et godt udgangspunkt for at næste skridt.
Delmål
Klar til livet
Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Klar til livet