Om donationen
Struer Kommune arbejder med at forebygge, opspore og afhjælpe ensomhed blandt ældre borgere. En del af borgerne mangler basale relationskompetencer, og derfor har de behov for et længerevarende forløb. Donationen går til at etablere indsatsen ”Sammen for samhørighed”, som skal identificere en borgers ressourcer og begrænsninger og derefter opbygge og udvikle ressourcerne gennem aktiviteter som naturtræning, sansestimulation, kreative aktiviteter og fællessamtaler. Indsatsen ledes af en ergoterapeut og kører i et år for cirka 15 ældre borgere.- Region
- Midtjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Struer Kommune
- Støttet beløb
- 139.584 kr., år 2024
- Delmål
- Alle ældre med
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi forankrer projektet i vores visiterede dagcenter. Det viste sig i forløbet at det ikke fungerede med frivillige til at varetage indsatsen i samarbejde med personale, da borgernes problematikker kræver en høj faglig indsigt, for at vi reelt kan understøtte en udvikling hos den enkelte og sikre den enkeltes målopfyldelse.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Der er lavet slutevaluering med 6 ud af 7 borgere og generelt oplever borgerne en forbedring af udførsel ift. deres individuelle mål, samt en øget tilfredshed ift. hvordan de nu kan udføre deres mål.
Den faglige vurdering er, at borgerne selv scorer lavere efter forløb i gruppen, fordi de har opnået en meget større grad af selvindsigt. Og derved også får en følelse af at der er "mere at opnå".
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Der blev undervejs i projektet valgt relevante aktiviteter, som passede til målgruppen.
Der var ikke så mange udadvendte aktiviteter som fx cafébesøg, museumsbesøg osv. som forventet, da der var større behov for at arbejde med at relatere til andre mennesker i et tryggere rum.
Delmål
Alle ældre med
En hverdag, hvor man kan klare mest muligt selv, samt deltage i samfundslivet og sociale fællesskaber, er en vigtig del af livet. Vi ønsker at bidrage til, at også ældre i sårbare positioner trives og har mulighed for at leve det liv, de gerne vil.
Mere om vores fokusområde Alle ældre med