Om donationen
KORN180 er en socialøkonomisk virksomhed under KFUM´s Sociale Arbejde og fungerer som et frivilligt være-værksted, hvor unge mennesker med forskellige baggrunde inkluderes i sunde fællesskaber og et kreativt og skabende miljø. Med donationen kan der etableres et seks måneders forløb kaldet ”Open Art”, hvor de unge arbejder på værker, som efterfølgende udstilles og sælges. Målgruppen er 40 unge i alderen 18-24 år, der kæmper med forskellige psykiske og sociale udfordringer, som gør det svært for de unge at deltage i sociale fællesskaber.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- KFUM Sociale Arbejde
- Støttet beløb
- 52.500 kr., år 2025
- Delmål
- Klar til livet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne, Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Aktiviteterne og tilgangen, som Open Art projektet har muliggjort, vil vi fortsætte og arbejde på at vedligeholde en stærk forankring.
Det er meningsfuld på alle parameter, både socialt, mentalt, kulturelt, lokalt og beskæftigelsesmæssigt.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi har i projektet med Open Art, med unge inddragelse og fokus på kreative evner, oplevet at når de unge, der er i sårbare og udsatte livspositioner, bliver mødt med:
- afstemte forventninger
- mulighed for at justere i plan
- anerkendelse
- motiverende uformelle rammer
- trygge og autentiske relationer
så vokser deres eget ansvar i givne opgaver. Deres evner og overskud til at indgå i fællesskabet styrkes og der dannes grobund for at etablere nye sunde relationer.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi har arbejdet med grundskolerne (folkeskolernes mellemtrin og 10. klasser) da det har været svært, at komme ind på ungdomsuddannelserne.
Hvis det bliver aktuelt med projekt hvor ungdomsuddannelserne inddrages, har vi erfaret at der kræver anden planlægning.
Derimod har det været givtigt at samarbejde med folkeskolerne.
Delmål
Klar til livet
Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Klar til livet