Om donationen
Med donationen kan Dansk Handicap Forbund Vestegnen arrangere sociale aktiviteter i det kommende år for personer med forskellige former for handicap, der savner et fællesskab. Det kan være alt fra nytårsfest og fødselsdagsfest til skovtur og foredrag. Flere af medlemmerne bruger rollator eller sidder i kørestol, hvilket betyder, at de er afhængige af at blive hentet for at kunne deltage i sociale sammenhænge. Derfor vil der være transport inkluderet til og fra arrangementerne. Arrangementerne skal give de ca. 40 medlemmer gode fælles oplevelser og et netværk, de kan få glæde af i hverdagen.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- Dansk Handicap Forbund, Vestegnen
- Støttet beløb
- 131.350 kr., år 2024
- Delmål
- Flere gode leveår
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Det er lykkedes for at gennemføre alle vore aktiviteter og medlemmerne har været fuldt ud tilfredse med de forskellige tilbud. De har ønsket levende musik til de festlige anledninger så som fødselsdagsfest og høstfest samt nytårsfesten. Det har virkelig skabt glæde. Problemer med at tilbyde kørsel for medlemmerne har påvirket flere medlemmer. De har ikke kunne overskue selv at skaffe flextrafik eller flexhandicaptrafik. Vi har fået aftale med et nyt firma fra oktober 2025.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Første del af målet er opfyldt. Vi har lavet 12 aktiviteter i perioden september 2024 til august 2025. Medlemmerne har været glade for de aktiviteter, som vi har lavet. Når vi kun skriver 7 på målopfyldelsesgradet, skyldes det, at målet var en forøgelse af deltagerantallet til ca. 40. Dette mål er ikke opfyldt. Der har gennemsnitlig været 26 medlemmer og 9 hjælpere til vores aktiviteter. Vi har siden marts 2025 haft problemer med at tilbyde kørsel i liftbus, da vor leverandør opsagde aftalen.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi skulle have haft mere fokus på at tiltrække flere deltagere. Der har været dødsfald blandt de trofaste medlemmer. Vi har dog fået nogle enkelte nye medlemmer, som er kommet til vore arrangementer sammen med trofaste medlemmer.
Delmål
Flere gode leveår
Evnen til at kunne klare sig selv i dagligdagen, et godt fysisk og mentalt helbred og deltagelse i fællesskaber. Vi ønsker at bidrage til, at flere ældre får flere gode leveår med højere livskvalitet.
Mere om vores fokusområde Flere gode leveår