Om donationen
Med donationen kan Sørby E-Sport afholde en vinterferiecamp med konsolspil for at skabe hygge, sjov og fællesskab for børn. Campen skal give børnene lyst til at blive en del af foreningen efterfølgende og dermed en del af et fællesskab med jævnaldrende. Indsatsen er målrettet 250 børn og unge fra bo- og opholdssteder på Sjælland, hvis hverdag er præget af store udfordringer, og som derfor står uden for fællesskabet på grund af fysiske eller psykiske handicap eller ar på sjælen.- Region
- Sjælland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Sørby Esport, en forening under Sørbymagle IF
- Støttet beløb
- 84.000 kr., år 2024
- Delmål
- Klar til livet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi oplever allerede nu, at flere deltagere og bosteder har vist interesse for at fortsætte samarbejdet med Sørby Esport. Flere unge er begyndt at deltage i ugentlige fællesskaber, og nogle er blevet medlemmer. Der er god opbakning til, at Julegaming kan blive en fast del af vores årshjul. Det skaber grobund for, at vi på længere sigt kan styrke både rekruttering, fastholdelse og virkning af projektet.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi oplevede, at Julegaming havde en meget positiv effekt på deltagerne og indfriede vores målsætninger i høj grad. Projektet skabte trygge og inkluderende rammer, hvor børn og unge med forskellige udfordringer kunne deltage i fællesskaber med glæde og nysgerrighed. Flere deltagere viste interesse for at blive en del af foreningen efterfølgende, og vi så konkrete tegn på øget selvværd og sociale relationer. Vi lærte meget om målgruppens behov og motivation – herunder betydningen af fleksibilitet,
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi kunne med fordel have haft lidt flere ressourcer til transport og opfølgning, da det kunne have øget deltagelsen fra nogle bosteder og gjort rekrutteringen lettere. Derudover ønsker vi næste gang at integrere mere systematisk feedback fra deltagerne, evt. via små samtaleskemaer eller digitale spørgeskemaer.
Delmål
Klar til livet
Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Klar til livet