Om donationen
Unge for Ligeværds Klub i Vejle er et frivilligt fritidstilbud for unge med særlige behov og udfordringer, der kræver struktur og hjælp til at deltage i aktiviteter og socialt samvær. Klubbens formål er at hindre ensomhed blandt de unge, og klubbens bærende aktiviteter er klubaftener med bl.a. spil, foredrag, rollespil, fællesspisning og sportsaktiviteter. Denne donation går til forskellige klubaktiviteter i de kommende halvandet år til gavn og glæde for de cirka 35 unge medlemmer.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- UFL, Unge for Ligeværd
- Støttet beløb
- 31.400 kr., år 2024
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
P.t. er klubben lukket, og det er uvist hvornår og om den starter op igen. Det beror på om det er muligt at skaffe nye frivillige til at drive klubben. Klubben blev sat på pause medio 2025. Jeg har anvendt langt flere timer i klubben en anslået i ansøgningen.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Målet er ikke til fulde indfriet.
Klubben startede op som planlagt 22. august 2024 og der blev etableret ny bestyrelse.
Det har ikke været muligt at rekruttere nye frivillige. Den anden frivillige vejleder blev sygemeldt inden opstart af klubben og jeg var i overvejende grad alene om opgaven at genetablere klubben. Det betød blandt andet at det ikke var muligt at deltage i alle de weekendarrangementer, som klubben har tradition for.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Aktiviteter i forhold til medlemmerne blev valgt af bestyrelsen og klubbens medlemmer.
De mere administrative opgaver, der var i forbindelse med genopstarten lykkedes ikke i ønsket opfang, da det ikke har været muligt at tiltrække flere vejleder. Vi søgte lokalt på SoMe, deltog med stand på messe for Unge med særlige behov, etablerede medlemsskab hos Foreningernes Hus, søgte sparring hos Ligeværd, udsendte flyers til relevante, dog uden held.
Jeg søgte med stor held fondsmidler til aktiviteter.
Delmål
Fællesskaber for alle
Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle