Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Fællesskaber i Mariatjenesten

Kirkens Korshær

Om donationen

Mariatjenesten er et socialt tilbud for mennesker i særdeles udsatte positioner i samfundet, hvor det er muligt at tale med ansatte og frivillige om personlige forhold uden at risikere stigmatisering. Det er åbent for alle mennesker med behov for social støtte, og flere brugere har alvorlige psykiske udfordringer, ofte kombineret med alkoholmisbrug. Med donationen kan Mariatjenesten udvikle nye sociale fællesskaber for brugerne og ansætte en ny relations-medarbejder i 18 måneder, som skal koordinere samarbejdet mellem Mariatjenestens godt 100 brugere og frivillige og samtidig rekruttere nye frivillige.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Kirkens Korshær
Støttet beløb
550.000 kr., år 2023
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi er lykkedes med at udvide og fastholde en frivilliggruppe, hvis baggrund i højere grad matcher sammensætning og behov hos vores brugere. Vi har desuden formået at afsætte bæredygtige ressourcer til en relationsmedarbejder, der i dag arbejder systematisk med frivillighed til gavn for såvel de frivillige som brugere. Samtidig har vi, med udgangspunkt i opnået erfaring, styrket systematisk planlægning og afholdelse af sociale aktiviteter ved bl.a. udvikling af en årlig handleplan.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Mariatjenesten har grundet bevillingen kunnet øge hyppighed og omfang af fællesskabsunderstøttende aktiviteter. Det har bl.a. bevirket, at et større antal brugere i dag har udviklet venskabslignende relationer, der rækker ud over Mariatjenestens rammer. Desuden har bevillingen muliggjort et delvist generationsskifte i frivilliggruppen samt inspireret til fastansættelse af en ny relationsmedarbejder. Antallet af daglige besøg i Mariatjenesten varierer, men har været støt stigende de seneste år.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har formået at opnå væsentlige resultater på alle tre kerneelementer i projektet. Mht. afholdelse af sociale aktiviteter har vi erfaret, at planlagte arrangementer (ture ud af huset, fællesspisning, filmaftener mv.) skal suppleres med en bredere vifte af ’ad hoc’ tilbud ifm. vores almindelige åbningstider (spil, krea-projekter, skønhedspleje m.m). Vores brugere lever omskiftelige liv, hvor det kan være svært at møde op på aftalte tidspunkter eller fortsætte en tidligere påbegyndt aktivitet.

Delmål

Fællesskaber for alle

Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.

 
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle