Om donationen
HackYourFuture (HYF) er for asylansøgere, flygtninge og andre grupper, som har begrænset adgang til det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. HYF er et læringsfællesskab af tech-professionelle, som gennem opkvalificering og netværksskabelse giver den enkelte mere livsglæde og trivsel samt økonomisk tryghed gennem et tech-job. Med donationen kan der gennemføres to opkvalificerende forløb inden for webudvikling og community-building samt netværksarrangementer, hvor de jobsøgende kan møde lokale teknologivirksomheder, potentielle arbejdsgivere og andre interessenter. Ambitionen er at hjælpe 30 asylmodtagere, flygtninge og udsatte udlændinge i Danmark tættere på et job.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- HackYourFuture
- Støttet beløb
- 387.397 kr., år 2024
- Delmål
- Tryghed i arbejdslivet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Ét område, hvor noget kunne have været anderledes, er samarbejdet med kommunerne, som vi gerne havde set mere af, men som har vist sig vanskeligt i praksis. Erfaringen har dog været værdifuld og er nu blevet en del af vores strategi for 2026, hvor vi vil have øget fokus på kommunesamarbejde.
Vi har i 2025 modtaget/være nomineret til flere betydelige priser, som har åbnet vigtige døre til samarbejde med det offentlige, som vi ser som et vigtigt næste skridt i vores arbejde.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Det eneste mål, der ikke blev opfyldt, vedrørte antallet af asylansøgere, da dette afhænger direkte af, hvor mange asylansøgere og flygtninge Danmark vælger at modtage. Målsætningen var 30 %, men det faktiske niveau endte på 20 %. Til gengæld havde vi et betydeligt antal familiesammenføringer, som udgjorde 40 %.
Antallet af kvinder var også betydeligt større, hele 76%.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Aktiviteterne og undervisningen fungerede meget tilfredsstillende, og indholdet af hvert arrangement og undervisningsforløb bliver løbende evalueret og justeret med henblik på kontinuerlig forbedring.
Delmål
Tryghed i arbejdslivet
Et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet er en af forudsætningerne for et trygt liv. Vi vil bidrage til et bedre vidensgrundlag til at håndtere tendenser, der påvirker trygheden i arbejdslivet, og til at flere voksne får et trygt og sundt arbejdsliv, hvor de oplever, at der er plads til og brug for dem.
Mere om vores fokusområde Tryghed i arbejdslivet