Om donationen
Udsatte, ensomme og trængte børn og unge deltager ikke i fritidsaktiviteter i samme grad som andre børn. Med donationen kan BROEN Vejle fortsat støtte børn og unge med kontingenter og basalt udstyr, så de på lige fod med deres jævnaldrende har mulighed for at dyrke fritidsinteresser, hvor de er fysisk aktive, møder voksne rollemodeller og danner netværk. Indsatsen skal hjælpe 600 børn og unge til at finde en sportsgren eller anden fritidsinteresse.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- BROEN Vejle
- Støttet beløb
- 200.000 kr., år 2024
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
BROEN Vejle har været aktiv siden august 2010 og har mange kontakter til de forskellige foreninger hvor vi betaler kontingent for et barn.
BROEN Vejle spiller en vigtig rolle i lokal samfundet ved at bygge bro ikke af stål og beton, men sammenhold og samhørighed for udsatte børn og unge, til aktive fritidsliv, og vores netværk af samarbejdspartnere er afgørende for vores succes.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Hver en krone som -TrygFonden donerede til BROEN Vejle er brugt til at betale kontingent og anskaffelse af udstyr - for de børn og unge som vi hjælper i Vejle - nogle få har fået betalt en lægeerklæring som der skal afleveres når de skal på ophold på Julemærkehjemmet Fjordmark. Det er "kendte" børn som får en hjælpende hånd inden det er deres tur til at komme på Fjordmark.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Det kunne man måske nok, men det er bestyrelsens opfattelse at man spiller lige så godt fodbold i et par støvler til kr. 650 som i et par til kr. 2.100 - ved at vi ikke stiler efter toppen af det smarte - kan vi hjælpe flere som har behovet.
BROEN Vejle hjælper f.eks. ikke med kontingent og udstyr til ridning, da det er yderst sjælnet at en familie selv bliver i stand til at betale til en så dyr aktivitet.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.