Søg støtte

Søg

STAY FIT – Træningsfællesskaber


Donation

Projekt

§RØG - tobak & nikotin

Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Donationen går til at indsamle data til fortsat at monitorere børn og unges brug af tobak og nikotin samt at tilvejebringe viden om tobaks- og nikotinområdet, som kan bidrage til nye forebyggelsestiltag. Siden 2020 har SIF gennemført en årlige §RØG-undersøgelse, som monitorerer børn og unges brug af tobak og nikotin. Det gør det muligt at følge de udslagsgivende faktorer omkring rygeprævalenser og brug af andre tobaks- og nikotinholdige produkter. Ligeledes giver det viden om, hvorvidt de øgede tobaksafgifter, udstillingsforbud af cigaretter i butikker samt standardiserede tobakspakker har en effekt på unges brug af tobaks- og nikotinprodukter. Med donationen kan den årlige nationale spørgeskemaundersøgelse blandt 10.000 15-29-årige igen gennemføres og bruges til bl.a. at evaluere lovgivningen på området og udpege steder, hvor der er behov for yderligere lovgivning eller skærpet håndhævelse for at reducere andelen af unge, som ryger eller bruger andre typer nikotinprodukter.

Tildelt støtte

5.467.498 kr.

2025

Modtager

Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Region

Landsdækkende

Delmål

Klar til livet