Søg støtte

Søg

Sikkerhed på vand for alle


Donation

Projekt

Rekruttering til rygestop II

Sund By Netværket

Donationen går til en national kampagne, der skal hjælpe flere til at stoppe rygning gennem rygestoptilbud. Rygning er ifølge Sundhedsstyrelsen den væsentligste enkelte årsag til sygdom og for tidlig død i Danmark, og det koster flest gode leveår. Heldigvis er andelen af rygere i Danmark i de seneste 25 år faldet fra over 30 pct. til omkring 20 pct., men selvom udviklingen går i den rigtige retning, peger eksperter på, at det går for langsomt. Dertil kommer en stigende afhængighed af bl.a. e-cigaretter og andre nikotinprodukter blandt de unge. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange rygere og nikotinbrugere ønsker at stoppe deres forbrug. Der findes evidensbaseret rygestoptilbud, men langt hovedparten af tobaks- og nikotinafhængige forsøger at stoppe på egen hånd, og ofte mislykkes det. Pilotprojektet “Bliv ex-ryger.nu”, som Sund By Netværket har gennemført, viser gode resultater, og derfor ønsker netværket med donationen at udbrede og forankre konceptet nationalt. Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde med Røgfri Fremtid, kommunernes rygestopforløb og Stoplinjen over en 3-årig periode. Ambitionen er, at tilmeldingerne til rygestopkurser hos kommunerne stiger, samt at flere lykkes med rygestop. Den primære målgruppe for projektet er voksne mellem 30 og 59 år og herefter borgere under 30 år samt ældre over 60 år. Indsatsen vil dog også inddrage pårørende til rygere og sundhedsprofessionelle, som kan støtte og inspirere til et rygestop og til at bruge evidensbaseret rygestophjælp.

Tildelt støtte

2025

Modtager

Sund By Netværket

Region

Landsdækkende

Delmål

Sundere liv