Søg støtte

Søg

Nye solide opslagstavler


Donation

Forskningsprojekt

PreParent

NEAD Centre, Region Hovedstadens Psykiatri

Donationen går til indsatsen PreParent, der skal øge kommende forældres trivsel gennem tidlig opsporing af risiko for fødselsdepression samt et tilbud om forebyggelse via et digitalt træningsprogram. Når en nybagt mor udvikler en fødselsdepression, oplever partneren ofte øget stress og har selv forhøjet risiko for at udvikle depression, og det kan påvirke barnets trivsel og udvikling. Med denne donation vil forskerne derfor udvikle og teste et værktøj til tidlig opsporing af risikofaktorer hos gravide kvinder samt medforældre. PreParent er et forebyggende online-koncept, der kan tilbydes alle kommende forældre på tværs af geografiske og økonomiske barrierer. Gennem programmet screenes de kommende forældre og vurderes i forhold til risiko for at udvikle en fødselsdepression. Herefter inviteres de med i et lodtrækningsforsøg, hvor forskerne undersøger effekten af det internetbaserede program, IMPACT, der indeholder følelsesmæssig kognitiv træning. Seks måneder efter fødslen måles forældrenes symptomer på depression, og ambitionen er at opnå en halvering i andelen, der udviser tegn på fødselsdepression.

Tildelt støtte

496.840 kr.

2025

Modtager

NEAD Centre, Region Hovedstadens Psykiatri

Region

Landsdækkende

Delmål

Sundere liv