Søg støtte

Søg

Sikkerhed på vand for alle


Donation

Forskningsprojekt

PreParent

Regionhovedstadens Psykiatri

Donationen går til indsatsen ”PreParent”, som skal hjælpe kommende forældre med at forebygge stress og styrke mental trivsel. En vis nedtrykthed hos forældre i forbindelse med fødsler er normal, men hos 10 pct. udvikler det sig til en decideret fødselsdepression med tristhed, manglende lyst samt appetit- og søvnbesvær. Der mangler imidlertid let tilgængelige værktøjer til tidlig opsporing af risikofaktorer hos gravide kvinder samt hos medforældre. Region Hovedstadens Psykiatri har tidligere dokumenteret, at negativ tolkning af babysignaler allerede under graviditeten er markant forbundet med øget risiko for fødselsdepression efter fødslen uafhængigt af andre risikofaktorer, og har udviklet og pilotafprøvet et 4-ugers forældretræningsprogram baseret på følelsesmæssig kognitiv træning i graviditeten, hvilket viser lovende resultater. Denne donation går til at udvikle og afprøve et online koncept blandt kommende forældre, der skal hjælpe med at identificere tegn på en fødselsdepression og tilbyde følelsesmæssig kognitiv træning. Det er forventningen, at 560 deltagere vil deltage i online-sessionerne med en fast terapeut med mulighed for at få chatstøtte under hele forløbet. Ambitionen er at reducere forekomsten af fødselsdepression samt symptomer på depression.

Tildelt støtte

493.440 kr.

2025

Modtager

Regionhovedstadens Psykiatri

Region

Landsdækkende

Delmål

Sundere liv