Søg støtte

Søg

Sundhed i landområder


Donation

Forskningsprojekt

Pårørende og demens

Nationalt Videnscenter for Demens

Donationen går til en indsats, der skal forbedre helbred og livskvalitet blandt pårørende til personer med demens. Omkring 96.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende årtier. Personer med demens har ofte behov for omfattende støtte fra pårørende eller sundhedspersoner, og det kan for de pårørende have en altoverskyggende effekt på livet, både praktisk og følelsesmæssigt. Pårørende er dermed udfordrede i hverdagen og er i risiko for nedsat mental og fysisk trivsel. Ambitionen med indsatsen, som denne donation går til, er derfor at forbedre livskvaliteten for pårørende til personer med demens gennem tre delstudier: 1) Identificering af pårørendes mentale og fysiske helbred gennem danske nationale registre. 2) Vurdering af den psykosociale intervention ”Værktøjskassen – støtte til livet med demens”, som blev gennemført af Nationalt Videnscenter for Demens i samarbejde med 30 kommuner i Danmark i perioden i 2020-2023. 3) Validering af en skala til måling af pårørendes oplevelse af plejerollen i hverdagslivet. Tilsammen skal studierne sikre bedre viden om hverdagslivet som pårørende til personer med demens. Projektet gennemføres af ph.d.-studerende Emma Kjær Pedersen og løber fra 2025-2028 og skal forbedre hverdagen for de omkring 3-400.000 nære pårørende til personer med demens i Danmark.

Tildelt støtte

1.969.384 kr.

2025

Modtager

Nationalt Videnscenter for Demens

Region

Landsdækkende

Delmål

Et godt liv som pårørende