Søg støtte

Søg

STAY FIT – Træningsfællesskaber


Donation

Projekt

Kunsten at Danse med Astma

Astma-Allergi Danmark

Donationen går til en indsats, der skal vise, at personer med astma trygt kan få pulsen op og leve et aktivt liv trods deres sygdom. Ifølge Astma-Allergi Danmarks brugerundersøgelser oplever flere danskere åndenød og astmaanfald som meget angstprovokerende. Frygten for et anstrengelsesudløst astmaanfald under fysisk aktivitet kan have en betydelig negativ indvirkning på livskvaliteten, da frygten for et anfald øger risikoen for at blive isoleret fra sociale fællesskaber og arrangementer, som involverer fysisk bevægelse. Foreningen har tidligere med succes afholdt et weekenddansekursus med fokus på fysisk aktivitet, og denne donation går til at invitere medlemmer og pårørende til et opskaleret dansearrangement, så flere kan få en positiv oplevelse med fysisk aktivitet trods deres sygdom. Der vil være oplæg med førende forskere og eksperter på astmaområdet samt en professionel danser, som står for den fysiske aktivitet. Derudover deltager Astma-Allergi Danmarks egne sundhedsfaglige rådgivere, så deltagerne løbende kan stille spørgsmål.

Tildelt støtte

260.500 kr.

2025

Modtager

Astma-Allergi Danmark

Region

Landsdækkende

Delmål

Fællesskaber for alle