Donation
Projekt
Fristed med rum for nye veje
Kirkens Korshær
Donationen går til at styrke varmestuer som trygge fristeder, hvor socialt udsatte kan få dækket basale behov, indgå i fællesskaber og få støtte til at skabe forandringer i deres liv. Kirkens Korshærs varmestuer tilbyder hver dag mennesker i sårbare situationer et fristed, hvor behov for mad, tøj, bad, nærvær og støtte bliver dækket på en værdig måde. Varmestuebrugerne lever i stigende grad med en kombination af psykisk sygdom, misbrug, fysiske lidelser og sociale problemer. Denne donation går til fastholdelse og styrkelse af Kirkens Korshærs varmestueindsatser og drift i udvalgte varmestuer i 2026. Udover tag over hovedet og mad tilbyder varmestuerne også sociale aktiviteter – fællesspisninger, udflugter mm. – samt støtte til den enkelte, fx til at læse og forstå breve fra kommunen eller som bisidder til møder med myndighederne. Derudover tilbydes hjemløse borgere støtte efter Housing First-principperne, herunder brobygning til egen bolig og efterfølgende bostøtte i forbindelse med indflytning og fastholdelse af boligen. Målgruppen er voksne mennesker i udsatte og sårbare livssituationer, og Kirkens Korshær forventer ca. 30.000 besøg i de 2-3 udvalgte varmestuer over det næste år, svarende til omkring 30 brugere pr. varmestue pr. dag.
Tildelt støtte
2.500.000 kr.
2025
Modtager
Kirkens Korshær
Region
Landsdækkende
Delmål
Fællesskaber for alle