Søg støtte

Søg

Drengekunst på Ydre Nørrebro


Donation

Projekt

Det gode hverdagsliv for alle

Peer-Partnerskabet

Donationen går til at fremme mental sundhed, recovery og handlemuligheder for voksne med psykisk mistrivsel eller psykisk lidelse. En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af voksne, der mistrives, stiger. Det koster dyrt for både den enkelte og samfundet og har skabt et voksende behov for indsatser, der kan udbredes nationalt. Peer-partnerskabet, som er et samarbejde mellem SIND og Det Sociale Netværk, ønsker derfor at udbrede og forankre den nyudviklede peerindsats ”Vejen til hverdagslivet” som social investering i kommunerne. Kernen i indsatsen er en evidensbaseret peer-tilgang, hvor personer med samme type livsudfordringer deltager i gruppeforløb, hvor de kan spejle sig i hinanden og opbygge personlige og sociale kompetencer. De hidtidige erfaringer med indsatsen er positive, og derfor har Peer-Partnerskabet indgået et rådgivningspartnerskab med Den Sociale Investeringsfond om at udvikle ”Vejen til hverdagslivet” som social investering i udvalgte kommuner. Donationen gør det muligt at etablere indsatsen i seks kommuner for i alt 48 personer, der oplever nedsat mental sundhed og psykisk sygdom, eller som er i risiko for at udvikle sådanne problemer. Hvis indsatsen skaber de forventede positive effekter blandt personer med psykisk mistrivsel eller psykisk lidelse, frigives der midler til geninvestering i andre sociale indsatser, ligesom kommunen opnår en besparelse.

Tildelt støtte

3.662.781 kr.

2025

Modtager

Peer-Partnerskabet

Region

Landsdækkende

Delmål

Fællesskaber for alle