Fakta

Et TrygFonden projekt, som vi står bag og driver.
 
Siden 2002 har TrygFonden hvert år gjort børn og unge synlige i trafikken med reflekser og oplysning. Nu sætter vi fokus på at blive set døgnet rundt og året rundt med reflekser, pangfarvet tøj og lygter.
Projektansvarlig

Projektansvarlig

Udviklingschef Dorte McGugan Pedersen er ansvarlig for projektet i TrygFonden.

Dorte McGugan Pedersen 45 26 08 07

TrygFonden vil gøre små og store trafikanter synlige i trafikken med reflekser, pangfarvet tøj og lygter, så alle kan komme set frem. Døgnet rundt, året rundt.

Sikkerhed

Synlighed giver sikkerhed i trafikken. Derfor stiller vi skarpt på, hvad du kan gøre for at komme set frem.

I døgnets lyse timer er det pangfarver, der gør en forskel. Tag en skriggul vest på, hop i et par neon-grønne bukser eller spænd en pink cykelhjelm på hovedet. 

De hidsige farver skaber opmærksomhed omkring dig, når du kommer cyklende – og det er med til at sikre, at bilerne ikke overser dig.

Den nyeste forskning fra Aalborg Universitet og TrygFonden viser bl.a., at cyklister kan nedsætte risikoen for at blive kørt ned i trafikken med 48 pct., hvis de iklæder sig en pangfarvet jakke. Og det er der god grund til, da de fleste ulykker sker i dagslys.

TrygFonden har valgt et bredt fokus på synlighed i trafikken.

Vi vil lære danskerne at komme set frem døgnet rundt, året rundt. Målet er færre dræbte og tilskadekomne. Midlet er reflekser, pangfarvet tøj og lygter.

Bliv set i trafikken ikoner

Brug refleks

Fodgængere og cyklister bliver markant mere synlige i skumringen og mørket, når de bærer refleks. Med en godkendt refleks på tøjet kan du nemlig ses mindst 140 meter væk. Og din risiko for at blive ramt af en bil i mørket reduceres med 85 pct. Det viser undersøgelser fra TØI (Transportøkonomisk Institut) i Norge. 

Refleks

I Danmark er det lovpligtigt at have reflekser på cyklen. For at en cykel lever op til kravene, skal en hvid refleks være synlig forfra, og en rød refleks være synlig bagfra. Cyklen skal have gule reflekser på pedalerne, og der skal være synlige gule reflekser på begge hjul eller hvid refleksstribe langs begge dæk.

 

Pang

Hvor refleks og lygter øger synligheden i de mørke timer, giver pangfarvet beklædning ekstra synlighed i dagslys. Faktisk kan cyklister mindske risikoen for at blive involveret i trafikulykker med 48 pct. ved at iklæde sig pangfarver.

Der er med andre ord behov for at sætte fokus på pangfarver. Vi uddeler i dag pangfarvede veste til børn, som færdes i trafikken. Og vi arbejder løbende for at få pangfarvernes beskyttende virkning  på den offentlige agenda gennem oplysning og dialog om synlighed.  

Her kan du bestille en refleksvest.

Bemærk, at vi kun deler veste ud til skoler, daginstitutioner, dagplejere og privatpersoner.

Skoler og øvrige institutioner kan bestille "klassesæt" af max 30 veste i hver størrelse til brug ved ture ud af huset, men ikke som en personlig vest til uddeling. Det skal være et aktivt valg, og vi vil gerne sikre os, at vestene bliver brugt og ikke ender i en glemmekasse. Der gør vesten ingen gavn!

Vestene kan ikke bestilles til fx enkeltstående arrangementer, vagter ved cykelløb, gårdvagten i skolen eller til at have liggende i bilen.

Bestil vesten her.

Tænd lygten

Når du cykler efter mørkets frembrud, er cykellygter en afgørende og lovpligtig sikkerhedsfaktor. Forlygten på din cykel skal pege lige fremad. Den skal lyse med enten gult eller hvidt lys. Den skal kunne ses på mindst 300 meters afstand. Og den skal være synlig fra siden.

Lys

Forlygter med hvidt lys må gerne blinke, mens lygter med gult lys skal lyse konstant, så de ikke forveksles med blinklys. Din baglygte skal pege lige bagud med rødt lys og kunne ses fra mindst 300 meters afstand. Den skal være synlig fra siden, og den må gerne blinke.

Sikker i trafikken

Gennem undervisning, træning, debat og kampagner ønsker TrygFonden at arbejde for, at færre kommer alvorligt til skade eller dør i trafikken. Der er særligt fokus på børn og unge, da ulykkerne stiger voldsomt i aldersgruppen 15-24 år.
Sikker i trafikken

Sammen skaber vi tryghed