Tidlig hjertemassage og brug af hjertestarter sikrer et liv uden mén efter hjertestop

Hurtig hjælp fra vidner, der overværer et hjertestop uden for hospital, øger overlevelseschancen markant og forbedrer chancen for, at den overlevende kan vende tilbage til et normalt og godt liv. Det viser nyt studie støttet af TrygFonden.

Sundhed

Det er alment kendt, at når en person falder om med hjertestop uden for hospital, er det afgørende for personens overlevelseschancer, at vidner hurtigt træder til med livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter. 

Nu viser ny dansk forskning, at hurtig hjælp fra vidner ikke bare øger overlevelseschancerne markant. Den overlevende person vender i større udstrækning tilbage til sin normale tilværelse uden nogen mén.

Hvert år falder 4.000 personer i Danmark om med hjertestop uden for hospital

"Vi har undersøgt de langsigtede konsekvenser af et hjertestop uden for hospital blandt knap 3.000 overlevende personer. Resultaterne er meget klare. Blandt dem, der fik livreddende førstehjælp fra vidner, og hvor en hjertestarter kom i brug inden ambulancetjenestens ankomst, har langt hovedparten overlevet uden hjerneskade eller behov for at komme på plejehjem. Noget tyder på, at overleverne trives godt, er fuldt funktionsdygtige og i det hele taget lever som før deres hjertestop, fortæller Kristian Kragholm, der er læge og ph.d. på Aalborg Universitetshospital, og som har stået i spidsen for det nye forskningsstudie, der udover TrygFonden også er støttet af Hjerteforeningen og Laerdals fond for akut medicin. Han fortsætter:

"Det har været spændende at gennemføre undersøgelsen og meget livsbekræftende at få dokumentation for, at så mange ikke bare har overlevet et hjertestop, men også ser ud til at have fået et godt og meningsfuldt liv igen. I al ydmyghed er resultaterne et vigtigt bidrag til den omfattende forskning, der over hele verden finder sted på akutområdet."

Forskergruppen har analyseret en omfattende datamængde i perioden 2001-2012 for at finde ud af, hvordan de overlevende personer har klaret sig efter deres hjertestop.

I alt indgår knap 3.000 personer i undersøgelsen, der viser, at kun få har fået langvarige skader af deres hjertestop. Blandt de tilfælde, hvor vidner trådte til med livreddende førstehjælp, inden ambulancen nåede frem, kom kun 12 pct. af overleverne på plejehjem eller fik konstateret en hjerneskade indenfor det første år efter hjertestop. Blev der også brugt hjertestarter ved hjertestoppet, inden ambulancen nåede frem, er resultaterne endnu flottere, idet kun 8 pct. fik konstateret en skade på hjernen eller havde behov for plejehjemsplads.

Til sammenligning kan det nævnes, at trådte vidner ikke til og igangsatte hjertemassage, fik hele 20 pct. af overleverne efter hjertestop konstateret skader på hjernen eller kom på plejehjem eller i plejebolig indenfor det første år efter hjertestop.

Tidlig brug af hjertestarter øger overlevelsen efter hjertestop og chancen for et godt liv efterfølgende



30-dages overlevelse 
 
Risiko for hjerneskade eller for at komme på plejehjem inden for ét år  
 Risiko for at dø inden for ét år
Ingen hjælp fra vidner før ambulancens ankomst

3 pct.
20 pct.
15 pct.
Vidner træder til og påbegynder hjertemassage

12 pct. 12 pct. 8 pct.
Vidner træder til og påbegynder hjertemassage og stød fra hjertestarter

50 pct. 8 pct. 2 pct.

Endnu flere skal træde til – og endnu flere vil overleve

I 2001 trådte vidner til med livreddende førstehjælp i 19 pct. af tilfældene med hjertestop uden for hospital. De seneste tal fra Dansk Hjertestopregister fra 2014 viser, at vidner trådte til i hele 66 pct. af tilfældene. Den store stigning er et resultat af en ihærdig og vedvarende indsats fra både forskere og centrale aktører på genoplivningsområdet, og TrygFondens ambition lyder i dag på, at vi skal have vidner til at træde til i 85 pct. af tilfældene med hjertestop i det offentlige rum.

"I 15 år har vi arbejdet målrettet på at få danskerne til at træde til, når de bliver vidner til et hjertestop uden for hospital. Det er lykkedes, og i Danmark er vi i dag blandt de førende lande i verden på det område. Netop vigtigheden af at træde til med livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter understreges i den grad i dette nye forskningsstudie og bekræfter samtidig, at vi er på rette vej, når vi fra TrygFondens side arbejder på at få alle hjertestartere ud at hænge i det offentlige rum døgnet rundt," siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

som det nye forskningsstudie har dokumenteret, så nytter det at træde til, og brugen af hjertestartere er afgørende

"I efteråret lancerer vi et hjerteløber-koncept som pilotprojekt i hovedstadsregionen, hvor frivillige kan melde sig til at løbe efter en hjertestarter, når nogen i nærområdet falder om med hjertestop. Hjerteløberne kan kun blive en succes, hvis hjertestarterne er tilgængelige hele døgnet, så ingen løber forgæves. Det bliver meget spændende at følge, om vi på den måde kan få civilbefolkningen til at spille en endnu større og aktiv rolle i indsatsen for at redde liv. For som det nye forskningsstudie har dokumenteret, så nytter det at træde til, og brugen af hjertestartere er afgørende. Forskningsresultaterne er virkelig signifikante, og at de nu offentliggøres i et af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter er utrolig flot. Artiklen vil uden tvivl blive citeret af forskere i hele verden mange gange og få afgørende betydning for den måde, man i fremtiden vil organisere akutberedskaber på."

Artiklen om det danske forskningsstudie er netop blevet publiceret i New England Journal of Medicine, der er det ældste og blandt de mest citerede og anerkendte medicinske tidsskrifter i verden.

Akut hjælp

Hvert minut tæller, når et menneske falder om med hjertestop eller stroke. Derfor arbejder TrygFonden for, at flere kan og tør træde til med livreddende førstehjælp. Flere tilgængelige hjertestartere, træning i hjertelungeredning samt mere viden om hjertestop og stroke skal være med til at redde liv.
Akut hjælp