Flere hjertestartere skal i brug ved hjertestop i private hjem

Ny dansk forskning viser, at der er sket en imponerende udvikling i antallet af hjertestoppatienter, der stødes af en hjertestarter i offentligt rum. Men når hjertestoppene sker i private hjem, kommer hjertestarterne sjældent i brug, og få personer overlever. I et nyt projekt bringer frivillige hjerteløbere hjertestarterne ud i de private hjem, hvor tre ud af fire hjertestop sker. Det skal få flere til at overleve - og rigtig mange danskere har allerede meldt sig for at hjælpe.

Sundhed

Når folk i dag falder om med hjertestop i det offentlige rum, stødes flere patienter end tidligere af en hjertestarter, og det betyder, at flere overlever. Imidlertid sker langt de fleste hjertestop uden for hospital i folks private hjem, og her kommer hjertestarterne sjældent i brug. Det viser en ny undersøgelse, hvor en forskergruppe med læge og ph.d.-studerende Steen Møller Hansen fra Aalborg Universitetshospital i spidsen har undersøgt 18.688 hjertestop uden for hospital. Forskningsresultaterne er også publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift JAMA Cardiology. 

Siden 2001 er antallet af overlevende efter hjertestop i det offentlige rum øget markant, fordi det bl.a. er lykkedes at få hjertestarterne i spil. Andelen af hjertestoppatienter, der stødes af en hjertestarter i det offentlige rum, er steget fra 1,2 pct. i 2001 til 15,3 pct. i 2012. I samme periode er antallet af registrerede hjertestartere vokset betydeligt, befolkningen er blevet mere opmærksomme på at bruge en hjertestarter, og hjertestartere er generelt blevet mere udbredte. Tilsammen betyder det, at det er lykkedes at flytte overlevelsen meget for hjertestoppatienter, der stødes af en hjertestarter i det offentlige rum.

Op mod halvdelen af de hjertestoppatienter, der stødes med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer, overlever

"Op mod halvdelen af de hjertestoppatienter, der stødes med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer, overlever. Det skal ses i forhold til en generel overlevelse efter hjertestop på 13 pct. Derfor er det så vigtigt at få de godt 17.000 registrerede hjertestartere i Danmark i brug. I det offentlige rum er vi nået rigtig langt, det viser vores forskning, og det har haft stor betydning for overlevelsen", fortæller Steen Møller Hansen og fortsætter: 

"Men når det gælder hjertestop i private hjem, hvor 75 pct. af hjertestoppene sker, har vi ikke opnået samme flotte resultater. Her er antallet af patienter, der stødes af en hjertestarter, inden ambulancen når frem, fortsat meget lavt. Der ligger derfor et stort potentiale for at få hjertestarterne i brug, når der er hjertestop i private hjem."

TrygFondens hjerteløbere skal bringe hjertestarterne ud i private hjem og tyndt befolkede områder

For at få hjertestarterne i brug i private hjem og i de områder af landet, hvor det kan tage lang tid for ambulancen at nå frem, har TrygFonden den 1. september igangsat et samarbejde med Region Hovedstaden om landets største hjerteløberordning. Frivillige hjerteløbere kan melde sig til at rykke hurtigt ud med hjertelungeredning eller løbe efter en hjertestarter til hjertestoppatienter både på offentlige steder og i private hjem i nærområdet. Hjerteløberne downloader appen ”TrygFonden hjerteløber”, og via den kan Region Hovedstadens Akutberedskab sende en alarm til hjerteløberne om at løbe afsted i tilfælde af et nærliggende hjertestoptilfælde. På blot få måneder har knap 5.700 frivillige hjerteløbere meldt sig.

4.000 danskere falder hvert år om med hjertestop udenfor hospital

"Vi tog initiativ til Hjerteløberprojektet, fordi det er oplagt at aktivere danskerne, som i de senere år har vist stor villighed til at træde til ved hjertestop, mere systematisk. Projektet er kommet rigtig godt fra start, og de frivillige hjerteløbere er strømmet til i en sådan fart, at det har oversteget vores forventninger. Det er en utrolig vigtig opgave, som hjerteløberne er med til at løse. Jeg håber, at vi vil se, at indsatsen har en markant og positiv effekt på brugen af hjertestartere i private hjem og på hjertestoppatienternes overlevelse, som hidtil har været meget lav i private hjem", siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Forskerne følger hjerteløberne

Der findes flere akuthjælperordninger rundt om i Danmark, der organiserer frivillige til at hjælpe i akutte situationer. Men TrygFonden Hjerteløberprojektet er det første af sin art i Danmark, og internationalt er der stor interesse for at følge projektet og den forskning, som gennemføres. 

"Hjerteløberprojektet er unikt i den forstand, at teknologien bag er state of the art og det mest avancerede, vi kender til i Danmark. Det er også første gang, at der er tilknyttet forskning til et sådan projekt, så vi kan undersøge, hvilken effekt det har på overlevelsen efter hjertestop at organisere frivillige danskere som en ekstra ressource til det professionelle beredskab. Der er også andre faktorer, der er relevante at se nærmere på, bl.a. hvor tæt på hjertestoppet hjerteløberne skal befinde sig, for at det giver mening at tilkalde dem", siger Fredrik Folke, klinisk forskningslektor på Herlev-Gentofte Hospital og forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Hjerteløberne har fået en god start

Siden den 1. september har der været 89 alarmer, hvor 209 hjerteløbere er løbet afsted.

"Vi har mange eksempler på, at hjerteløberne er nået hurtigt frem til hjertestoppatienterne. Vi kan også med ret stor sikkerhed sige, at hjerteløberne har været med til at redde menneskeliv allerede nu, bl.a. i et privat hjem, hvor den første hjerteløber kom frem inden for to minutter efter 1-1-2 opkaldet. Det er dog endnu for tidligt at konkludere noget på projektet efter halvanden måned, så vi skal fortsætte med at samle erfaringer i de kommende år", siger Fredrik Folke.

Læs mere om TrygFondens Hjerteløberprojekt og hvordan du downloader app'en her