Søg støtte

Søg

Nyhed -

TrygFonden udbyder igen journalistisk fellowship

TrygFondens Journalistiske Fellowship bliver nu udbudt for tredje gang og vi er derfor igen på udkig efter erfarne journalister, der er interesseret i at gå på opdagelse i forskningen inden for børn og unges trivsel. Journalister, der samtidig vil dykke dybere ned i, hvordan forskningsverdenen og den journalistiske verden kan knyttes tættere sammen - til glæde for den offentlige debat og – ikke mindst - børnene.


Det journalistiske fellowship skal være med til at kvalificere den offentlige debat omkring børn og unges trivsel ved at bidrage til en mere vidensbaseret journalistik. 

Fellowshippet varer et halvt år og er placeret på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet. Med fellowshippet følger et legat på 500.000 kroner. 

For en journalist er fellowshippet derfor en enestående mulighed for at dykke ned i den bedste viden om børn og unges trivsel og samtidig få tiden og mulighederne til at planlægge, hvordan emnet kan dækkes journalistisk i fremtiden. 

Der er ansøgningsfrist til fellowshippet den 9. marts og derefter vil et eksternt ansættelsesudvalg vælge fellowen.