Søg støtte

Søg

Nyhed -

Kan indsatser i dagtilbuddene bremse den negative sociale arv?

Trods utallige forsøg har vi endnu ikke kunnet mindske den sociale kløft i skolen. I USA har man stor effekt af programmer, der styrker de svageste børn allerede inden skolestart. Kan en ekstra indsats i de danske dagtilbud også lukke hullet mellem de svageste og bedst stillede børn?


Unge med ufaglærte forældre fik i gennemsnit et karaktersnit på 5,3 ved grundskolens 9. klasses-afgangsprøver i dansk og matematik, viste et notat fra den sociale venturefond, Den Sociale Kapitalfond, for nyligt. Unge med mindst en forælder med en lang videregående uddannelse fik derimod et snit på 8,3. 

Selvom vi i mange år har diskuteret den sociale kløft mellem børn af samfundets svageste og mest velstillede, er problemet langtfra løst.

I USA har man siden 1960erne haft gode erfaringer med at løfte udvalgte udsatte børn med særlige førskoleprogrammer. I disse år undersøger danske forskere, blandt andet med støtte fra TrygFonden, om tiltag inspireret af de amerikanske programmer, men tilpasset en dansk kontekst, måske kan hjælpe til at modvirke den negative sociale arv.

De svageste børn forbliver svagest

De første resultater, som blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Educational Research i 2013, indikerer imidlertid, at selvom programmet løfter alle børnenes læring, får det kun på ganske få områder de svagest stillede til at indhente de bedst stillede børn. På de fleste områder lader programmet ligefrem til at øge forskellen mellem de to grupper.

Forskerne har i studiet undersøgt, om det danske dagtilbudsprogram HPA (»Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn – indsats og effekt i daginstitutioner«) kan styrke de udsatte børns indlæring og sociale udvikling. 

Programmet viste sig at have en positiv effekt på faktorer som børnenes opførsel, opmærksomhed og hyperaktivitet, mens afstanden mellem velstillede og svagtstillede børn overordnet ikke blev mindsket, selvom det ellers var hovedformålet med programmet.

»Der er positive effekter af denne intervention, og vi finder, at indsatsen øger børnenes læringsparathed, nysgerrighed og kreativitet. Men det er rigtigt, at i forhold til børnenes læring, ser det ud til, at vi med denne type indsats, som har til hensigt at styrke børnegruppen bredt, når børnene i midten bedst. Der er simpelthen en tendens til, at interventionen ligefrem øger de socioøkonomiske forskelle på nogle områder,« siger professor Bente Jensen fra DPU Aarhus Universitet, der har ledet projektet.

Hun understreger dog, at indsatsen faktisk lader til at have en effekt på for eksempel de svage børns matematiske færdigheder, ligesom indsatsens positive effekt på børnenes generelle vanskeligheder lader til at være størst for gruppen af de svageste børn.'

Læs hele artiklen på videnskab.dk her.