På Hvidovre Hospital har de stor succes med deres Netværkscafé for Kræftramte. Mere end 1.000 patienter og pårørende har været på besøg. TrygFonden har støttet projektet.
Kontrasten mellem sterilt og hvidkitlet sygehus og hyggelig café i varme farver og klassisk musik fra højtalerne kan næsten ikke være større.
Ude på gangen på Hvidovre Hospital er der et hektisk leben af mobilsnakkende læger, laboranter på vej med svar, sygeplejersker på løbehjul og pårørende med buketter og søgende øjne. Inde på den anden side af glasvæggen er der ro, lyttende ører og kaffe på kanden.
Netværkscafé for Kræftramte står der ved indgangen. Her har kræftpatienter og pårørende fra hele Region Hovedstaden siden 13. april 2010 kunne komme, møde andre i samme situation, tale med frivillige – der selv har haft kræft tæt inde på livet – få en kop kaffe og tage en brochure, hvis spørgsmålene har trængt sig på. Eller det hele har været for svært og uoverskueligt.
Det har mere end 1.000 gjort, siden caféen åbnede med bl.a. støtte fra TrygFonden.
Fra at være en café primært for kræftpatienter, er det i dag et søgt tilbud for pårørende. For dem, har ’systemet’ indtil nu, ikke taget sig af, og Hvidovre Hospital har – på linje med andre sygehuse – kun i begrænset omfang ressourcer og tilbud til netop den gruppe.
”Hospitaler er sat i verden for at tage sig af syge og tilskadekomne, så de pårørende har der af naturlige årsager ikke været meget fokus på. Ideen med netværkscaféen er at give nogle særligt udsatte et sted, hvor der er ro og tid. Hvor alt ikke er gjort op i tid, og hvor rammerne gør, at man har lyst til at være.”
Projektleder Johanne Drachmann viser rundt, mens hun fortæller. I en café med bløde sofaer, farvede stole, blødt lys, klassisk musik fra højtalerne og en umiskendelig duft af kage og kaffe. De populære Café-postcards er skiftet ud med brochurer med titler som tarmkræft, nyrekræft og gode råd til pårørende. Personalet er ikke unge på SU, men derimod en bred skare af frivillige med brede skuldre.
Tro og håb
En af dem, der har haft glæde af det, er 59årige Bente Nielsen. Hun er blevet opereret for en kræftsvulst i hjernen. Lægerne har ikke kunne fjerne den, men nu forsøger de med strålebehandling og kemo. Bente er ved godt mod, selv om håret er ved at falde af, og hun ofte har kvalme.
”Jeg er blevet opereret tre gange i baghovedet for kræft. Det har været hårdt hver gang. Men jeg tror på det. Det skal man jo. Et godt humør og tro på, at det nok skal gå, er vigtigt. Så skidt med at håret falder af.”
Hun har været flittig gæst i netværkscaféen for kræftramte. Både alene og sammen med sin datter. Det er med til at holde humøret og kampgejsten oppe, siger hun.
”De er søde her. De har tid til at tale og hjælpe mig. Hvis der er noget, jeg gerne vil vide om kræften, så finder de ud af det til mig, ligesom de også er gode at snakke med én, om det der er svært.”
Bente Nielsen kigger frem for sig og bliver pludselig bevæget. For selv om hun er glad for tilbuddet og møderne i caféen, er der én ting, der overskygger alt andet, og det er frokosten, hun har lovet at give sine børn, børnebørn og svigersøn, når hun engang bliver udskrevet og er frisk nok.