Det handler ikke kun om at få de unge til at omgås fyrværkeri med respekt. Det handler også om at få dem til at tænke over, at de også kan komme til at skade en ven.
Hvert år sætter kampagnen ”Respektér dine venner – respektér fyrværkeri” fokus på sikker adfærd i forbindelse med fyrværkeri.
TrygFonden støtter sammen med Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen fyrværkerikampagnen i Danmark, der har eksisteret siden 1989.
Målgruppen er de 10 til 16 årige - primært drenge. Omdrejningspunktet for kampagnen er respekt. Respekt for, at fyrværkeri kan være farligt, og at det er mangel på respekt at udsætte sine venner for fare.
Læs mere på www.fyrvaerkeri.dk og www.respekter.dk.