23. april 2012

Danskere bekymret for børns trivsel


Hver tredje voksne dansker kender eller har kendt et barn, hvor de for alvor var bekymrede for barnets trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra TrygFonden.

Blå mærker, uhensigtsmæssig påklædning eller angst og sky adfærd. Tegnene på mistrivsel hos et barn er mange. En ny undersøgelse blandt flere end 3.000 danskere viser, at en stor del af den voksne befolkning har opdaget tegn hos et barn, som har givet anledning til bekymring for barnets trivsel.

Ifølge Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, er det et udtryk for, at danskerne
generelt har en høj grad af ansvarlighed, når det handler om at tage vare på børns trivsel.

"Man har ikke alene øje på sine egne børn, man følger også med i, hvordan det går med børnenes kammerater og de børn, man fx møder som frivillig i idrætsforeningen eller spejderklubben", siger Anders Hede og fortsætter:

"Det kan imidlertid være vanskeligt for den enkelte at afgøre, hvornår en mistanke om dårlig trivsel hos et barn er så stærk, at man bør handle på den. For er man nu sikker nok i sin sag, og hvad er konsekvensen af en underretning til kommunen"?

På den baggrund har TrygFondens regionale råd i Nordjylland taget initiativ til at starte en debat, som skal klæde danskerne bedre på til at vurdere, hvornår mistanken er velbegrundet, så kommunerne bliver underrettet i de nødvendige sager. Debatten begynder med et møde i Aalborg den 25. april for borgerne i Nordjylland, og tanken er, at debatten skal brede sig til hele landet.

Vi skal følge op på mistanken
Hos Børns Vilkår mener chef for BørneTelefonen Bente Boserup, at usikkerheden om konsekvenserne af en underretning afholder en del af danskerne fra at handle på deres mistanke.

"60 % af dem, som overvejer at underrette kommunen, undlader i sidste ende at gøre det. Det er i mine øjne tegn på, at mange er usikre overfor, hvordan de skal gøre, og hvorvidt det nytter noget. En del er også bange for at blande sig i en anden families liv og ender med at slå mistanken hen," siger Bente Boserup og fortsætter:

"Hos Børns Vilkår får vi jævnligt opkald fra børn, som ville ønske, at der var en voksen, der kunne hjælpe dem med problemer i hjemmet. Det er værd at huske på, når man vakler mellem at underrette eller lade være."

Forskning

Anders Hede
Forskningschef

Telefon: 45 26 08 05
Email: ah[at]trygfonden.dk

Trivsel

Trivsel betyder muligheder for at realisere sit potentiale.

TrygFonden

Karen Bøgedal
Pressechef

Telefon: 30 56 34 32
Email: kb[at]trygfonden.dk

TrygFonden logo 

Facebook

Netværket

 

TrygFonden bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer, så vi kan forbedre oplevelsen for dig og andre. Klik på 'accepter' for at godkende vores brug af cookies.

Cookie Information
ACCEPTER