15. november 2011

Optagelsesprøve for firbenede venner

Nerverne var på højkant, og rummet summede af spænding, da 42 hunde kom forbi Skørping Ældrecenter Teglgårdsminde, hvor de blev undersøgt af en dyrlæge og testet på en særlig forhindringsbane.

Der var bjæffen og logren med halen, og det gik ikke stille for sig, da 42 hunde den 15. og 16. november lagde vejen forbi Skørping Ældrecenter Teglgårdsminde.

Se filmklip om TrygFonden Besøgshunde fra nordjyske.dk her

Formålet med hundenes besøg var at afgøre, om de i fremtiden kan bryste sig med titlen som besøgshund. Det er TrygFonden Besøgshunde, som udvider sin besøgshundeordning til også at inkludere plejecentre i Rebild, og derfor er på udkig efter nye hunde.

"Det har været travle, men også fantastiske dage, og vi er helt overvældede over den store opmærksomhed, som TrygFonden Besøgshunde har fået blandt hundeejere i Rebild. Vi har oplevet mange søde hunde og ejere, der er oplagte kandidater, og nu skal vi i gang med at se nærmere på resultaterne, inden vi udvælger de hunde, som bliver en del af TrygFonden Besøgshunde," siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden.

TrygFonden Besøgshunde har siden november 2010 besøgt plejecentre i Vejle, Kerteminde og Næstved med stor succes. Ordningen udvides nu til Rebild samt Randers og Gladsaxe.

TrygFonden forventer, at de første besøg på de nye plejecentre begynder til januar 2012, og erfaringerne vil blive delt med landets øvrige kommuner og andre interesserede.

Trivsel

Trine Heidemann
Underdirektør

Telefon: 45 26 08 02
Email: th[at]trygfonden.dk

Trivsel

Marianne Bønding
Indkøber

Telefon: 45 26 08 45
Email: mb[at]trygfonden.dk

Trivsel

Trivsel betyder muligheder for at realisere sit potentiale.

TrygFonden logo 

 

TrygFonden bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer, så vi kan forbedre oplevelsen for dig og andre. Klik på 'accepter' for at godkende vores brug af cookies.

Cookie Information
ACCEPTER